Pladeselskaber

Pladeselskaber

Gramex sørger for, at I som pladeselskab får betaling, når jeres musikudgivelser bliver afspillet i radio, tv eller andre offentlige steder. Det er gratis at være medlem af Gramex.

Pladeselskabet bliver medlem af Gramex, når vi har modtaget studielister og rapportering om, at udgivelsen er blevet afspillet. Herefter fremsender vi en medlemserklæring til pladeselskabet, som skal returneres i underskrevet stand.

Hvad er et pladeselskab

Et pladeselskab er i forbindelse med Gramex den eller de personer, som har producentrettighederne til en udgivelse eller et plademærke. Man behøver ikke være momsregistreret for at blive medlem som pladeselskab i Gramex.

Selskabet kan blive medlem, når Gramex

  • registrerer deres første udgivelse via tilsendt studieliste
  • modtager dokumentation for at pladeselskabet har producentrettighederne til en eller flere udgivelser udgivet af andre end dem selv
  • modtager dokumentation for at pladeselskabet har producentrettighederne til et eller flere danske og/eller udenlandske plademærker

For yderligere information om krav til dokumentation se

Spilletidsoplysninger

Gramex sender spilletidsoplysninger til pladeselskaberne en gang om året. Heraf fremgår det, hvor mange minutter selskabets udgivelser er blevet spillet i radio og TV i det forgangne år.

Bekræft rettigheder - indeståelseserklæring

Sammen med spilletidsoplysningerne udsendes en indeståelseserklæring, hvormed pladeselskabet står inde for, at de har rettighederne til de nævnte udgivelser. Indsendelse af indeståelseserklæring er en forudsætning for at få udbetalt vederlag.