Ophavsret
Ophavsret sikrer et mangfoldigt kulturudbud
Ophavsretten sikrer, at kunstnere og producenter præcis som alle andre får betaling for deres arbejde.
Når kunstnerne og producenterne modtager betaling for deres værk, skaber det økonomisk grundlag for, at de kan skabe et nyt værk. Hvis deres ophavsret ikke respekteres, mister de både moralsk tilskyndelse til og økonomisk mulighed for at skabe kunsten.
Ophavsretten: Også et gode for forbrugeren
Ophavsretten er også med til at sikre, at det ikke kun er mainstreamkulturen, der har mulighed for at eksistere. Også ophavsmændene til de smalle genrer – som f.eks. den klassiske musik og den eksperimenterende musik – modtager betaling, når deres musik spilles offentligt.
Ophavsretten er med andre ord med til både at sikre og videreudvikle et bredt og spændende musikudbud til gavn for musikelskerne.
Ophavsretsloven
Gramex forvalter musikrettighederne på baggrund af den danske lov om ophavsret.
De aktuelle lovtekster om ophavsret kan findes på Kulturministeriets hjemmeside: