Gramex på Danmarks-turne
Hvorfor skal jeg være medlem af Gramex? Hvordan bliver jeg medlem? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg selv vil udgive en cd? Og hvad er egentlig forskellen på Gramex og KODA?
Det er spørgsmål som disse, Gramex møder, når vi tager på turne og møder musikere, sangere og pladeselskaber i hele landet.
Turen er på det seneste gået til konservatorier, daghøjskoler og andre musikuddannelser i Odense, Esbjerg, Århus og København.
Næste stop er smilets by Århus. Her inviterer DMF Århus den 30. marts sine medlemmer til åbent hus om at "kicke" musikkarrieren i gang.
Har dit uddannelsessted, din organisation eller forening også lyst til at få besøg af Gramex, er du velkommen til at kontakte dokumentationskonsulent Rie Toldam Knudsen på rtk@gramex.dk