Om Gramex

SPOT Festival 2010

Igen i år leverede SPOT Festival i Århus nogle fantastiske dage med spritny musik, topaktuelle seminarer og sol fra en næsten skyfri himmel. Gramex var selvfølgelig ”på pletten” og mødte mange af vores medlemmer og kolleger i branchen til en snak eller to om musik.

Leder af SPOT, Gunnar Madsen, gør på SPOTs hjemmeside status over en vellykket festival med blandt andet disse ord:

”Musikere, sangskrivere og kunstnere har leveret varen – heldigvis med få afbud og få forsinkelser. Velbesøgte debatter og seminarer: Fra Opsangs intense diskussioner om musikken i skolesystemet til diskussioner om musikken i computerspil. Fra det asiatiske markedspotentiale til Musikparlamentets innovationskonkurrence. Alt det har sikret, at mange af os er blevet klogere på vores arbejde, os selv og hinanden og fremtidens udfordringer og muligheder.”

Hvis du også deltog, men ikke fik talt med os eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rie Toldam Knudsen (33853238, rtk@gramex.dk) eller Lars Korsholm (33853216, lko@gramex.dk).

Vi ses på SPOT til næste år!