Musikken spiller med
Musiklivets mediepolitiske oplæg 2009 indeholder 15 anbefalinger til regering og folketing.
Det mediepolitiske oplæg fra musiklivet er opstået i forbindelse med medieaftalen, der blev vedtaget i maj 2010. Oplægget er et tydeligt eksempel på, hvordan musiklivet har fundet det gavnligt at arbejde sammen i en tid, der er præget af udvikling og forandring som følge af bl.a. den teknologiske udvikling.
Desuden afspejler oplægget et musikliv, der fremover ønsker at agere i fællesskab i andre relevante sammenhænge - ikke blot for at stadfæste fælles synspunkter med større vægt, men også for at tage et fælles ansvar for udviklingen på musik området.
