Webcasting
Webcasting (internetradio) finder sted, når en webcaster sammensætter et programindhold i form af tale og/eller musik mv., og udsendelsen streames på internettet. Webcasting kan finde sted både som ren ”internetfødt” radio og i form af simultan streaming af en eksisterende FM-kanal.
Aftale om webcasting
Når der er inkluderet musik i en programflade, der streames på internettet, skal du indgå en aftale med Gramex om webcasting.
Hvis du har en lokalstation og ønsker at sende dine analoge programmer simultant på internettet, skal du ikke indgå en særskilt aftale for webcasting. Den simultane udsendelse på internettet er inkluderet i betalingen for analog udsendelse.
Hvis du eller din virksomhed ønsker at anvende musik, lydbøger, mv. i forbindelse med webcasting, kan du finde oplysninger om aftalen, priser og rapportering herunder.
Når du har udfyldt og underskrevet aftalen, skal du sende den ind til os. Du kan enten sende aftalen med posten eller som et scannet dokument vedhæftet en e-mail.
(HUSK! Vi skal have alle siderne af aftalen tilsendt).
Rapportering
Du skal én gang i kvartalet rapportere til Gramex ved hjælp af nedenstående rapporteringsskemaer. Der er forskel på rapporteringsskemaet, afhængig af om du er en kommerciel eller en ikke-kommerciel aktør.
Tillægsaftale vedrørende webcasting af toplister
Hvis du eller din virksomhed ønsker at streame en top 40 musik- og/eller musikvideoliste på internettet, skal nedenstående tillægsaftale indgås med os.
Musik online på andre måder
Download: Kontakt IFPI
Hvis du eller din virksomhed ønsker at lægge musik til download på en hjemmeside, hvor brugerne kan downloade musik til deres egen computer som eksempelvis en mp3-fil, skal du have tilladelse fra de medvirkende udøvende kunstnere og pladeselskabet. For yderligere information kontakt pladeselskabernes brancheorganisation IFPI.
On demand: Kontakt IFPI
Hvis du eller din virksomhed ønsker at lægge musik til download på en hjemmeside, hvor brugerne får adgang til musik on demand, dvs. at brugerne aktivt vælger hvor og hvornår de vil høre musikken, skal du indhente tilladelse fra de medvirkende kunstnere og pladeselskabet. For yderligere information kontakt pladeselskabernes brancheorganisation IFPI.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Gramex
Forretningsudvikling & kommunikation
Tlf. 33 85 32 00
E-mail: kunde@gramex.dk