Hvor meget udbetaler vi?
Udbetalingen til de udøvende kunstnere bliver beregnet på baggrund af spilletid, radiokanal, antal point samt årets pointværdier.
Definition af "spilletid", "radiokanal", "point" og "pointværdier"
-
Spilletiden er det antal minutter og sekunder, en udgivelse har været spillet i radio og tv.
-
Radiokanalen er den kanal, en udgivelse har været spillet på. Har den været spillet på en landskanal, vil udbetalingen være større, end hvis den er blevet spillet på en regionalkanal. Forskellen skyldes, at man på en landskanal kan blive hørt af flere lyttere end på en regionalkanal.
-
Point bliver tildelt den enkelte kunstner på det enkelte track i henhold til Gramex’ fordelingsgrundlag. Pointtildelingen er baseret på de medvirkendes kunstneriske roller. F.eks. får solister og dirigenter en større andel end orkester- og studiemusikere, mens gruppemedlemmer får samme antal point.
-
Pointværdierne beregnes hvert år. Der er forskellige pointværdier for de forskellige radiokanaler. Pointværdien udtrykker, hvad 1 point er værd i 1 minut på de respektive kanaler. Tabellen nedenfor viser pointværdierne i kroner pr. minut for de seneste tre år.
Pointværdier for kunstnere
| POINTVÆRDIER FOR KUNSTNERE |
2007 |
2008 |
2009 |
| LANDSKANALER |
2,5651 |
1,662 |
1,4763 |
| REGIONALKANALER |
0,9402 |
0,7228 |
0,2497 |
| KOMMERCIELLE KANALER |
0,4797 |
0,8674 |
0,4037 |
| KOMMERCIELLE LOKALKANALER |
|
|
2,6657 |
| DAB- OG NETKANALER |
|
|
0,0349 |
Sådan udregnes udbetalingen
Herunder kan du finde eksempler på, hvad du som udøvende kunstner får for din medvirken på et track, når det bliver spillet i radio og tv.
Studiemusiker på landskanal:
Du medvirker som studiemusiker på et track, der har været spillet i 3½ minut på P3 i 2009.
En studiemusiker får tildelt 1 point, og pointværdien i 2009 på en landskanal er 1,4763 kr.
Regnestykket: 1 point x 3½ minut x 1,4763 kr. = 5,16705 kr.
Du får altså 5,16705 kr. for afspilningen.
Gruppemedlem på regionalkanal:
Du medvirker som medlem i en gruppe på 4 personer på et track, der har været spillet i 4½ minut på Nordjyllands Radio i 2009.
En gruppe på 4 personer får tildelt 2,5 point hver, og pointværdien i 2009 på en regionalkanal er 0,2497 kr.
Regnestykket: 2,5 point x 4½ minut x 0,2497 kr. = 2,809125 kr.
Du får altså 2,809125 kr. for afspilningen.
Solist på kommerciel kanal:
Du medvirker som solist på et track, der har været spillet i 4½ minut på The Voice i 2009.
En solist får tildelt 6 point, og pointværdien i 2009 på en kommerciel kanal er 0,4037 kr.
Regnestykket: 6 point x 4,5 minutter x 0,4037 kr. = 10,8999 kr.
Du får altså 10,8999 kr. for afspilningen.
Gruppemedlem på kommerciel lokalkanal:
Du medvirker som medlem i en gruppe på 4 personer på et track, der har været spillet i 3 minutter på Radio Horsens i 2009.
En gruppe på 4 personer får tildelt 2,5 point hver, og pointværdien i 2009 på en kommerciel lokalkanal er 2,6657 kr.
Regnestykket: 2,5 point x 3 minutter x 2,6657 kr. = 19,99275 kr.
Du får altså 19,99275 kr. for afspilningen.
Solist på DAB- eller netkanal
Du medvirker som solist på et track, der har været spillet i 4 minutter på DR Jazz i 2009.
En solist får tildelt 6 point, og pointværdien i 2009 på en DAB- og netkanal er 0,0349 kr.
Regnestykket: 6 point x 4 minut x 0,0349 kr. = 0,8376 kr.
Du får altså 0,8376 kr. for afspilningen.