Udøvende kunstnere

Gramex-midlerne

En del af de penge, Gramex indhenter, har vi ikke mulighed for at fordele individuelt, fordi vi ikke kan lokalisere rettighedshaverne. Det kan der være flere grunde til: Nogle kunder rapporterer ikke, hvilken musik de har spillet. Nogle udgivelser bliver aldrig anmeldt til os. Nogle kunstnere får ikke meldt sig ind i Gramex.

Pengene til kunstnerne samler vi i stedet i en pulje af kollektive midler, vi kalder for Gramex-midlerne.

Hvordan søger du støtte?

Midlerne kan søges hos kunstnernes egne organisationer:

Kunstnerorganisation Ansøgningsfrister
Dansk Artist Forbund 20/1, 25/5, 21/9 i 2012
Dansk Musikerforbund   1/4 og 1/10
Dansk Organist- og Kantorforbund 15/3 og 15/9
Dansk Skuespillerforbund   Løbende behandling af ansøgninger 
Dansk Solistforbund   Løbende behandling af ansøgninger
Dansk Kapelmesterforening Løbende behandling af ansøgninger
Solistforeningen af 1921 Løbende behandling af ansøgninger
Dansk Kor Forbund
henriette@danskkorforbund.dk - tlf. 31 10 72 12
Løbende behandling af ansøgninger

Hvad støttes?

Inden for rammerne af Gramex’ regler fastsætter organisationerne selv, hvilke musikfremmende formål man kan søge støtte til. Det har for eksempel været muligt at få støtte til udgivelser, koncerter og kurser. På den måde er pengene med til at udvikle ny dansk musik.

Søg ikke direkte hos Gramex

Støtten kan ikke søges direkte hos Gramex. Vi har overdraget det ansvar til kunstnernes egne organisationer, der i højere grad har kompetencen til at foretage en fordeling, der gavner dansk musik mest muligt. Du behøver ikke være medlem af de enkelte organisationer for at søge støtte.